Vaner er ren biokemi – sådan ændrer du dem

Glem alt om viljestyrke

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

Er du en af dem der forgæves har forsøgt at ændre en vane 1000 gange og følt dig svag, fordi du ikke havde viljestyrke nok? Så op med hovedet, min ven. Der er en grund til, at du ikke er lykkes. Forklaringen får du her. Og ja, den er lidt lang, men tro mig, den er værd at vente på. 

Vaner er ren kemi - sådan ændrer du dem Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

Af Caroline Fibæk

Jeg vil så gerne give dig indsigt i, hvad vaner er for nogle. Så er der nemlig meget større chance for, at du resten af dit liv, kan ændre dine vaner meget lettere. Derfor guider jeg dig lige først igennem lidt viden om, hvad vaner egentlig er for en størrelse. Det er nødvendigt at forstå for at ændre dem. Ellers er det tæt på omsonst.

Vaner er afhængigheder
Vaner er fra naturens side designet til at guide os. De er en slags små afhængigheder, som gør hverdagen lettere for os.

En vane er en ureflekteret gentagelse af adfærd – en automatisk reaktion. Vaner er utrolig vigtige for vores overlevelse og vi ville blive vanvittige, hvis vi ikke kunne hvile i dem. Det ville ganske enkelt være uudholdeligt, hvis alt konstant var nyt.

Men har du nogensinde stillet dig selv det spørgsmål, om dine vaner gør dig godt eller skidt? Om du skal ændre på nogle af dine rutiner? Eller hvorfor det egentlig er blevet en vane at gøre det, du gør? En enkelt lille ændring i rutinerne kan gøre en stor forskel for en dag og måske på sigt for et liv. Men for at bryde negative vaner og afhængigheder og forsøge at vende dem til vores fordel, er det vigtigt, at vi forstår vanerne.

Glem alt om viljestyrke
Det er svært at ændre vaner – for det kræver, at du bruger dit bevidste sind hele tiden til at kontrollere dit underbevidste sind. Det ubevidste sind vil styre dine handlinger, så snart du ikke er opmærksom. Og det kan man ikke være hele tiden. Du løber tør for viljestyrke før eller siden.

Så snart du ikke er opmærksom på, hvad du laver, overtager din automatpilot – dit ubevidste sind. Derfor er det umuligt at bryde gamle vaner og skabe nye vaner ved kun at tale til det bevidste sind. For det er underbevidstheden, der vil få dig til at proppe en plade Marabou i munden, så snart du står i en situation, som din underbevidsthed kender og ved, hvordan den skal handle.

Mange af vores vaner er baseret på overbevisninger fra barndommen, hvor vores hjerne blev programmeret til at forbinde bestemte typer mad med sikkerhed, tryghed eller kærlighed. Og når man sammenholder det med, hvor vanedannende og bedøvende nogle typer mad er – så er det ikke så mærkeligt, at vi kan knytte stærke bånd til at bruge ’comfort foods’ i bestemte følelsesladede situationer. Derfor er den største forhindring for at opnå dine drømme omkring din sundhed og din krop (og på alle andre områder i livet) er dit underbevidste – men det er også en enorm force, hvis du kan forstå at udnytte det.

Når først vi forstår, hvor ineffektiv viljestyrke er, er det lettere at opgive kampen med det ubevidste sind og i stedet begynde at omprogrammere det. De fleste af os har dog allerede som børn fået indprogrammeret, at viljestyrke er beundringsværdigt, og derfor forsøger vi igen og igen at tæmme og kontrollere det ubevidste sind. Men enhver celle i dit ubevidste program er forpligtet til at følge deres forprogrammering.

Svaret ligger i forbindelserne i vores hjerne
Hvis man ser hjernen udefra, vil vores tankevirksomhed ligne et tordenvejr. Ingen har nogensinde set en tanke, men neurologer ser et ”uvejr” i de forskellige områder af hjernen. Her gemmer sig vores tanker, og her dannes vores følelser. Had, lidenskab, medfølelse, kærlighed, forelskelse, begær, jalousi, vrede.

Det ubevidste sind kan imidlertid ikke se forskel på, hvad det oplever lige nu, og hvad der er minder lagret i vores hukommelse. Det er de samme neurale netværk, der er aktive.

Følelsen af kærlighed bor i disse neurale netværk. Men konceptet kærlighed bygger vi af mange andre ideer. Nogle forbinder kærlighed med skuffelse. Når de tænker på kærlighed, oplever de erindringen af smerte, tab eller sorg. Disse følelser kan igen være forbundet med den beroligende følelse, som visse
fødevarer giver os. Så erindringen om følelsen af smerte, tab og sorg tricker behovet for at dæmpe disse følelser med fx sukker, brød, ost, chokoladeis, osv. Disse fødevarer kan igen være forbundne med vores erindringer om den altomsluttende kærlighed og trøst, vi oplevede, når vi som børn blev trøstet i køkkenet af vores mor og spiste ostemadder med varm kakao til.

Banerne skal brydes
Vi ved, at nervebaner, som er aktive sammen, forbliver forbundne. Hvis man gør noget hver dag, hænger nervebanerne fast sammen. Hvis man bliver vred eller frustreret dagligt, hvis man lider hver dag, hvis man trøster sig selv med mad, dæmper sin stress med mad, forcerer sit energiniveau op med kaffe
hver dag, bygger man et neuralt netværk op om det. Dette neuronnetværk er nu fast forbundet med alle de andre nerveceller.

Nye koblinger er svaret
Man ved også, at de nerveceller, som ikke er aktive sammen længere, ikke forbindes længere. De mister langsomt forbindelsen. For hver gang, vi afbryder en tankeproces, som medfører en kemisk reaktion, begynder nervecellerne at bryde deres faste forbindelser.

Når vi begynder at afbryde vores tanker og bevidst observerer vores egne mønstre, så begynder vi at kunne danne nye vaner. Jo mindre, du bruger den gamle kobling, des svagere bliver den. Derfor handler det om at korrigere sine vaner. At bryde en vane – som faktisk er en afhængighed – er meget svært. Men laver du derimod en ny kobling – det vil sige en ny vane for den pågældende situation – vil der være meget større chance for at det lykkes. Der er nemlig meget lettere at danne nye neuronnetværk og dermed nye sunde vaner end udelukkende at forsøge at bryde en vane. Derfor vil jeg kraftigt opfordre dig til at ændre dine vaner i stedet for udelukkende at prøve at fjerne dem.

Bliv "afhængig" af noget godt
Husk, at alle vaner og al tillært adfærd har på et tidspunkt tjent et formål og hjulpet dig til at overleve. Men nu er det nye tider, og dine gamle vaner tjener ikke længere dit bedste. Derfor et det på tide at tage afsked med dem og give plads til at danne nye sunde vaner, som tjener dit helbred, din sundhed og din livsglæde.

Vi kan blive afhængige af alt – det er vores menneskelige natur. Heldigvis kan man også blive virkelig afhængig af at have det godt.

Green Goddess anbefaler

  • 42°raw 299.00 Kr.

    269.10 Kr. medlemspris - Bliv medlem

  • Splat tandpasta kids 2-6 år - jorbær & kirsebær Splat tandpasta kids 2-6 år - flere varianter 49.00 Kr.

    44.10 Kr. medlemspris - Bliv medlem

  • Green Goddess Visualisering Green Goddess Visualisering 99.00 Kr. 49.00 Kr.