Scramblede mandler er fantastisk lækre som del af en brunch, eller når du har trang til morgenmad, som ikke er sød.
Mandlerne kan også udelades – så bliver det til scrambled avocado.
Det skal du bruge
UDSTYR: Foodprocessor
- 1 dl mandler, udblødt i saltvand 7 timer eller natten over
- 1 tsk B-gærflager
- 2 spsk olivenolie
- 2 soltørrede tomater
- 1 tsk karry
- 2 tsk paprika
- 1 tsk timian
- 1 tsk himalayasalt
- 1 stor moden avocado
- 10 cherrytomater
- 2 spsk majs
- 1 forårsløg
- Evt. persille og purløg
- Evt. 1 håndfuld frisk salat
Sådan gør du
- Hak de soltørrede tomater fint.
- Mal mandler, B-gær, olivenolie, soltørrede tomater og krydderier til crumble i en foodprocessor.
- Skær avocadoen i små tern, halver cherrytomaterne og snit forårsløget fint.
- Vend det hele sammen og smag til med salt og peber. Dræs med persille og purløg og server på en bund af frisk salat.
Opskriften er fra 42Raw. Fotograf: Kristian Holm.