Rabarber Crumble

En fantastisk sommerdessert, som er utroligt let, at lave. Den minder mig om somrene i min mormors køkken. Denne opskrift er bare lavet i en glutenfri og sukkerfri version.

Til 6-8 personer

Det skal du bruge

CRUMBLE
2 1/2 dl rismel, mandelmel eller boghvedemel
2 1/2 dl havregryn
1 dl grofthakkede nødder og/eller mandler
1 dl kokospalmesukker
125 g smør (eller kokosolie)

RABARBER 1/2 kg snittede rabarber 1/2 økologisk citron og revet skal Kornene fra 1 stang vanilje eller 1 tsk vaniljepulver 1 dl kokospalmesukker 10 dadler 1 dl vand

TILBEHØR
Mandelis, kokosflødeis, skyr eller fåremælksyoghurt


Sådan gør du

Sæt ovnen på 180 grader Bland mel, havre, hakkede nødder og kokossukker sammen. Smuldr smørret i og ælt. Dejen må gerne smuldre. Blend de 10 dadler med vand til en tyk dadelsirup. Skær rabarberstilkene i stykker på ca. 3-4 cm og bland med citronskal, vaniljekorn, kokospalmesukker og dadelsirup. Kom rabarberblandingen i et smurt ovnfast fad, og drys smuldredejen henover. Bag kagen til rabarberne er bløde og crublen gylden og sprød. (ca. 30 min) Server kagen lun med kokosflødeis, skyr eller fåremælksyoghurt til.

Opskriften er fra 42Raw
Fotograf: Kristian Holm