Mandelhummus

Ideel til grøntsagsdip 

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

En traditionel raw food hummus er lavet på spirede kikærter. Men også spirede kikærter indeholder små mængder af giftstoffer, som kan give lektinforgiftning. Alle har en individuel grænse for hvor meget lektin, maven tåler. Lav derfor ikke hummus på rå bønner, men hellere denne variant lavet på mandler. Den er mild i smagen og indeholder samtidig meget letoptageligt calcium. Den er ideel som dip til grøntsager, tilbehør til salat eller i en kålwrap med grøntsager og spirer.

Ca. 3 dl. 

 

Det skal du bruge
Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

UDSTYR blender, kaffekværn

2 dl mandler, udblødt i saltvand i 7 timer
½ dl olivenolie
½ dl sesamfrø
1 stort fed hvidløg
Saften fra 1 citron
1 tsk himalayasalt
2 spsk frisk persille
1 knsp kommen
½ tsk paprika

Sådan gør du

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

Blend først mandler og olivenolie (tilsæt evt. lidt vand) i en kraftig blender eller foodprocessor. Mandlerne kan også kværnes i en kaffekværn først.

Kværn sesamfrøene i en kaffekværn.

Pres hvidløget og hak persillen.

Rør alle ingredienserne i mandelblandingen og smag til.

Opskriften er fra 42Raw
Fotograf: Kristian Holm