Sunde Påske Chokolader

Påskeæg og påskechokolader i dårlig kvalitet findes der nok af. Lav derfor let sunde chokolader istedet - og fryd dig hver gang du nyder en bid. Disse er nemlig med 100% naturlig ingredienser

Det skal du bruge

250 g 100% raw kakaomasse (er også fantastisk til varm kakao ;-)
150 g kakaosmør
4 spsk. kokospalmesirup (brug 6-8, hvis der er til børn eller voksne, der ikke er vant til mørk chokolade)
2 tsk vaniljepulver
Lav evt. knas med en håndfuld mandler, pistacienødder, valnødder eller lign. 1 chokoladeform (bpa-fri - se forskellige her)

Variant nr. 2
250 g Ceremonial Cacao
3 spsk krydderimix
3 spsk yaconsirup eller kokospalmesirup

Sådan gør du

Du kan sagtens lave chokoladerne, selvom du ikke har et chokoladetermometer. Tempereringen gør bare chokoladen mere sprød og sørger for at den ikke smelter så let bagefter. Smelt kakaomasse og kakaosmør over vandbad eller i en gryde på laveste varme. Rør kokospalmesirup og vaniljepulver i. Tilsæt evt. valnødder, mandler, gojibær eller lign. og krydderi så fx. ingefær, kanel, kardemomme, etc.

Til dig som har chokoladetermometer Temperer chokoladen ved først at opvarme kakaomasse og kakaosmørn til 42 grader i en skål over et vandbad. Pas på der ikke kommer vand i chokoladen, så den skiller. Køl chokoladen ned til 29 grader over et koldt vandbad og varm igen til ca. 33 grader. rør kokospalmesirup og vaniljepulver i. Tilsæt evt. krydderi såsom ingefær, kanel etc. Husk at smage til, så du er sikker på at smagen / sødmen er som ønsket. Hæld derefter chokolademassen i en flot chokoladeform eller i et lille fad med bagepapir, så du kan knække det i fine stykker, når det er kølet helt ned. Se i videoen her under hvordan du f.eks. kan lave og pynte chokoladen: