Fødselsdags Chokoladekage

Fødselsdags Chokoladekage

Rig og intens smag af chokoladeSkærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

En rig, tung og intens smag af chokolade i bunden toppet af med en let og liflig
chokolademousse - det er en ægte chokoladeentusiasts drømmekage! 

Denne kage er uden korn og sødet med kokossukker, som påvirker blodsukkeret mindre end almindeligt sukker. Og så er den lavet på sweet potato i stedet for almindelig mel! Men bare rolig - den smager stadig syndigt.

En kage rækker til 6-8 gæster 

Det skal du bruge
Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

Udstyr: Ovn og blender + 3 springforme på ca. 13-15 cm i diameter eller brug et bagesæt. Du kan også bare bage bundene af flere omgange. Har du ikke bageforme, kan du lave en stor kagebund og toppe den af med kagecremen istedet.

Ingredienser:
Bund: 
7 spsk rå kakaopulver 
10 spsk kokospalmesukker 
2 dl mandelmælk
2 dl hasselnødder, fint hakkede
4 dl revet sweet potato
2 dl mandelmel
3 æg
2 tsk bagepulver
Kornene fra en stang vaniljestang
3 spsk smør eller kokosolie
Kokosolie til at smøre bageformen

Chokolademousse: 
3 store, modne avocadoer
2 dåser kokosmælk uden stabilisator, som har stået koldt (brug ikke light!)
6 spsk kokossirup eller honning
5 spsk rå kakaopulver 
Kornene fra en stang vanilje

Sådan gør duSkærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

Hak hasselnødder fint og riv sweet potato fint.
Rør kakao, kokospalmesukker, mandelmælk, hakkede hasselnødder, mandelmel, kornene fra en vaniljestang, sweet potato, æg, smør eller kokosolie og bagepulver sammen til dej. 

Smør 3 springforme (eller forme fra et bagesæt) med kokosolie og fordel dejen deri. Bag i ovnen i ca. 10 min ved ca. 180 grader. 

Tjek at kagen er gennembagt ved at stikke en strikkepind i midten af kagen. Hænger der dej ved pinden, når den trækkes op, skal kagen bage lidt længere. Når kagen er bagt, skal den køles HELT ned. 

Imens kan du lave chokolademoussen. Sørg for, at dåserne med kokosmælk har stået koldt. Når du åbner dåsen, skal mælken gerne have samlet sig i en tyk og helt fast del i toppen af dåsen og en helt vandet del i bunden. Skrab den tykke og cremede kokoscreme ud. Blend avocado med kokoscreme, kokospalmesukker, kakaopulver og vaniljekorn. Stil moussen på køl ca. 10 min til den er fast.

Samling:
Fordel moussen på kagebundene lag for lag.
Afslut med et lag chokolademousse og pynt med chokoladesauce, kokoskrymmel eller lign.

PS! Kagen bliver bestemt ikke dårligere af at stå et en dag i køleskabet.