Falafel vafler

Kikærte-vafler
Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

Falafel og vaffel kan sagtens gå hånd i hånd. 

Til 8 vafler (til 4 personer)

Opskrift og billede: Johanne Mosgaard, Englerod

Vild med vafler? Find flere opskrifter i vores vaffel-guide

 

 

Det skal du bruge
Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

240 gram kogte kikærter (svarer til 1 dåse) (kan fint erstattes med hvide bønner)
2 fed hvidløg
1 lille løg
1 håndfuld frisk el. 1 spsk. tørret persille
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. spidskommen
1/2 tsk. gurkemeje (kan undlades)
1 tsk. havsalt 
1 tsk. bagepulver 
2 dl vand
2 spsk. olivenolie
1/2 citron
ca. 150 gram kikærtemel el. hvedemel

Sådan gør du

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

Kikærter drænes for vand og hældes i en skål. Pil hvidløg og løg, hak dem groft og tilsæt i skålen. Tilsæt krydderier, bagepulver, vand, olie og citronsaft – blend det hele godt sammen i skålen med en stavblender. Tilsæt mel lidt efter lidt – dejen er rimelig tyk, men lidt tyndere end en normal falafeldej.

Smør formen med lidt kokosolie og fordel halvdelen af dejen i vaffelformen  og kom i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min. Hvis du i stedet anvender et elektrisk vaffeljern, så varmer du dit vaffeljern op og hælder en stor spiseskefuld falafeldej på hver af de belgiske vaffelplader. Pas på med at bruge for meget dej, da det vil løbe ud af siderne, hvis du bruger for meget (taler af erfaring). Luk vaffeljernet og lad vaflerne bage indtil lampen igen lyser grøn – de skal ca. have 5 minutter. Det er vigtigt at du ikke åbner vaffeljernet før tid.

Server dine falafel vafler med masser af grøntsager. Det kunne være en lækker moden avocado, frisk tomat og lidt hummus, eller brug dem eksempelvis i stedet for brød til en sandwich som vist på billedet nedenunder.

Opskrift og billede: Johanne Mosgaard, Englerod 

Green Goddess anbefaler

  • Ceremonial Cacao - køb 3 og spar 100 kr. Ceremonial Cacao - køb 3 og spar 100 kr. 755.00 Kr.

    679.50 Kr. medlemspris - Bliv medlem

  • Ceremonial Cacao Original Krydderimix 195 gr. Ø Ceremonial Cacao Original Krydderimix 195 gr. Ø 195.00 Kr.

    175.50 Kr. medlemspris - Bliv medlem

  • Camilles Ceremonial Cacao Ceremonial Cacao 420 gr. 285.00 Kr.

    256.50 Kr. medlemspris - Bliv medlem