Chokoladekage med jordbærmousse

Luftig mousse

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

En luftig men alligevel fyldig mousse.

ca. 8-10 portioner

Det skal du bruge
Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

UDSTYR: blender eller foodprocessor

KAGEBUND
15 dadler, uden sten
3 spsk. kokosolie 
1 tsk kakaosmør 
1 knivspids god salt
1 dl paranødder
1 dl revet kokos
2 spsk. kakaopulver 

CHOKOLADECREME
1 stor, moden avocado
1/2 dl honning
3 spsk. kakaopulver 
10 dadler, uden sten, lagt i vand
4 spsk. lecitin granulat 
1 knivspids himalayasalt eller kalaharisalt 
2 tsk fintmalet chiafrø eller FiberHUSK

JORDBÆRMOUSSE
1 dl cashewnødder, lagt i vand i 1-2 timer
1 spsk. kokosolie 
1/2 dl kokospalme sirup, honning eller rismaltsirup
1 dl friske eller frosne (og optøede) jordbær
2 spsk. lecitin granulat 
2 spsk. FiberHUSK

Sådan gør du

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

PYNT
Friske jordbær delt i to 

KAGEBUND
Put dadler og kokosolie, kakaosmør og himalayasalt i blender til en dej-lignende konsistens. Mal paranødderne til mel i en kaffekværn eller hak dem fint og bland dem sammen med revet kokos og kakaopulver i dadelmassen. Put bagepapir i springformen, før du sætter siderne på. På den måde får du lettere
kagen ud af springformen før servering.

Fordel dejen fladt ud i bunden af formen og placer de halve jordbær langs kanten af formen. Sæt bunden fast.

CHOKOLADECREME
Put først avocado, sirup, kakaosmør og kokosolie i blender eller food processor. Tilsæt så dadler og til sidst kakao, lecitin, salt og chiafrø. Lav det til en creme og tilsæt evt. lidt vand for at gøre chokoladecremen mere cremet. Hæld cremen i springformen, men pas på, at jordbærrene ikke falder ned. Sæt herefter på køl - gerne i fryseren.

JORDBÆRMOUSSE
Put cashewnødder, kokosolie og agavesirup, jordbær, lecitin og FiberHUSK i blender til en cremet og lyserød mousse. Hæld i en sprøjtepose. Pynt kanten med små dutter af lyserød mousse.

Når kagen er afkølet og helt fast, kan du åbne springformen. Fjern bagepapiret og sæt kagen på et serveringsfad - pynt evt. med friske bær.

Opskriften er fra RawCake 
Fotograf: Ture Andersen