Fermenterede ramsløg

Vi elsker ramsløg! Pluk løs, når du finder dem. Det er kraftfulde planter. Vi har eksperimenteret med at fermentere dem, hvis du vil lege med, så se opskriften her - og bemærk, at krydderierne kan varieres, når blot du har salten. Den er vigtig! Prøv evt også vores pesto med ramsløg - den er også skøn!

Inspireret af @chefjoebartlett

Det skal du bruge

180 g ramsløg (det er ret mange!)
6 gram salt
1 tsk timian
1 tsk chiliflager
Evt. 1 spsk sesamfrø
Evt. saften af 1/3 citron

Sådan gør du

Kom de skyllede ramsløg i en stor skål. Hæld krydderier og citron over. Masser i 5 minutter til ramsløgene er blevet en kompakt grøn 'dej'.

Kom ramsløggene i et skoldet glas, stamp dem godt. Kom evt en pose med vand i stoppen, så du undgår for meget ilt i glasset.

Lad ramsløggene fermentere på køkkenbordet i min. 14 dage og op til 6 uger.
Tilsæt evt lidt olivenolie, når de er færdige.

Brug dem ovenpå nærmest alt. Vi vil bruge dem på salater, avocadomadder og pastaretter, osv. osv. .