Bulgur med grillede grøntsager

Smagfuld lun salat med masser af friske urter og smag.

Opskriften er lavet af Julie Bruun fra @JulieBruunsBlog og er med i hendes nye kogebog 'Hverdagsmad'. Bestil bogen her

Det skal du bruge

80 g bulgur (målt inden kogning)
1 dl balsamico
1 håndfuld bredbladet persille
1 håndfuld frisk basilikum
10 cherrytomater
½ rødløg
2 peberfrugter + lidt olie (denne del kan undlades, hvis du synes)
40 g feta eller salatost

Dressing: 2 spsk. olie + 1 spsk. citronsaft + ½ tsk. salt + 1 tsk. agavesirup + et nip chilipulver eller cayennepeber

Sådan gør du

Kog bulgur i en gryde med vand (omkring 4 dl vand), det skal have ca. 10 minutter ved mellem-høj varme til det er blødt og har suget alt vandet.

Imens kan du lave din balsamicoglace: kom balsamico i en gryde eller på en pande. Start med høj varme, til det koger. Skru så ned til middelvarme og lad balsamicoen koge stille og roligt ind, til det er tykt i konsistensen. Det tager ca. 8 minutters tid.

Mens det ligger og hygger sig i de her 8 minutter kan du fortsætte med salaten:

Skyl de friske krydderurter og hak dem groft

Halver cherrytomater og hak rødløg fint

Bland dressingen sammen i en lille skål og vend den kogte bulgur rundt her i.

Kom de hakkede krydderurter, tomat og rødløg ved

Nu skal peberfrugterne grilles/ steges. Jeg bruger en grillpande og hælder lidt olie på og steger peberfrugterne ved ret høj varme i 5 minutters tid i alt, til de tager farve uden at blive brændte.

Kom disse og feta over salaten

Slut med at komme balsamicoglace over.