10 veje til mere nydelse – og vægttab

Nyd dig til velvære og vægttab

Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

Her får du 10 veje til mere nydelse i din hverdag.
Hvis du følger dem, vil du måske blive overrasket over, hvor hurtig du føler større velvære og opnår større balance, som er en forudsætning for et sundt og varigt vægttab.

10 veje til mere nydelse 
Skærmbillede 2015-09-28 kl. 14.02.08

Af Caroline Fibæk

1. SPIS MAD, DER NÆRER DIG
Fokuser på at få masser af frisk frugt og grønt. Rå frugt og grønt har et højt indhold af vitaminer, mineraler, fytonutrienter og enzymer, som er vigtige for, at alle funktioner i kroppen kan fungere. De leverer så at sige byggesten til kroppen, holder kroppen smidig, ung, stærk og fuld af energi. Spis dig igennem alle regnbuens farver hver dag. Spis naturlig mad, som tilfører dig masser af næring og energi til alle de fantastiske gøremål, du har. Vælg økologisk. Det absolutte minimumskrav du skal stille til din mad, er at den der fri for gift.

Start med at TILFØRE masser af sundt til din kost. Lad være med at tænke så meget over alt det, du IKKE vil spise. Fokuser på alt det, du GERNE vil spise. Grønne salater, friskpresset grøntsagsjuice, grønne smoothies og sunde desserter.

2. VÆSKE, GRØNNE JUICER OG SMOOTHIES
Grønne juicer er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort for mig selv. Det giver mig masser af energi og tilfører kroppen et væld af næringsstoffer – specielt mineraler og klorofyl (bladgrønt), som virker basedannende på kroppen og er med til at fjerne bl.a. stivhed og muskelsmerter. Har du ikke en juicer, kan du lave grønne smoothies.

Start dagen med et stort glas vand med presset citron i – det hydrerer kroppen, tilfører vigtige mineraler og sætter gang i fordøjelsen efter en lang nats søvn. Mange mennesker er dehydrerede og mange symptomer, som fx hovedpine, ledsmerter og træthed, forsvinder, så snart vi får nok at drikke.

3. UNDGÅ FRANKENFOODS, FABRIKSMAD OG KLAM KEMI
Kun den bedste næring er god nok til dig! Drop al mad, som skader din smukke krop. Mad, som har lang holdbarhed, kommer i farverig indpakning, dåser og med en lang varedeklaration. E-numre, konservering, farvestoffer og hydrogenerede olier gør intet godt i din krop. Køb rigtige råvarer i stedet.

4. SKÅN DIN KROP FOR TILSAT SUKKER OG HURTIGE KULHYDRATER
Sukker og hurtige kulhydrater, som nedbrydes til sukker, ælder din krop, gør dig stiv, gammel, oppustet, rynket og tyk. Du fortjener så meget bedre!

5. OMSORG OG SELVFORKÆLELSE
Det er utroligt, hvor hurtigt vi glemmer, hvad vi virkelig nyder her i livet. Husk at forkæle dig selv. Gå tidligt i seng med en god bog, lyt til lækker musik, dans, tag en yogatime (i lækkert yogatøj), få en omgang massage eller lav absolut ingenting og bare vær i nuet.

6. SØVN, HVILE, MEDITATION
Kroppen har brug for minimum 8 timers søvn (og helst mere) i et mørkt og stille rum, for at kunne fungere optimalt. Sørg for at få ro og hvile nok hver dag. Mindsk stress ved at meditere eller bare være stille 10 minutter om dagen. Dybdeafslapning og visualisering er gode redskaber til at skabe ro og harmoni i kroppen og sindet.

Lyt til din krops signaler: sov, hvis du er træt (og lad kaffen stå).

7. MOTION, SOLLYS OG LATTER
Din krop har behov for at røre sig – hver dag. Inkorporer motion i din dagligdag – løb med børnene i børnehave eller til fritidsaktiviteter, løb om kap op ad trappen, leg med dine børn eller din hund. Gør motion til en naturlig del af din hverdag og nyd at bruge din krop. Find aktiviteter du nyder, fx dans, yoga, hullahop, sjipning, trampolin, mavedans – du skal nyde det. Husk af få frisk luft hver dag og sollys – masser af sollys. I de mørke vintermåneder bør du tage tilskud af D-vitamin (som vi normalt får fra solen).

8. GLÆDE
Gør noget, som er sjovt hver dag. Glæde hæmmer stresshormonerne kortisol og adrenalin. Forhøjede niveauer af stresshormoner vil med tidenø delægge kroppen. Hop i trampolin, lav vejrmøller, dans og grin til du er lige ved at tisse i bukserne.

9. PIMP DINE UVANER
At udskifte sine vaner fra den ene dag til den anden er svært for de fleste. Det er meget lettere at opgradere uvanerne. De fleste kan jo sagtens finde ud af at leve sundt og lave en salat – det er når livet pludselig griber ind i vores planlægning, at det bliver svært – oftest når vi trøstespiser, er stressede, eller når
vi skal ud til noget socialt. Kan du gøre dine usunde madvaner bare en smule sundere, har du allerede gjort meget for din sundhed.

10. INSPIRATION OG VIDEN
At holde kroppen sund skal helst være sjovt og inspirerende. Vær nysgerrig og mærk efter, ligesom et barn, der udforsker sin krop for første gang. Hvad kan den egentligt? Hvordan mon det føles at undvære sukker en måned? Får jeg det virkeligt bedre? Ingen mennesker jubler over løftede pegefingre og restriktioner, så gør det sjovt og indbydende i stedet. Find nye opskrifter, vær kreativ og dvælg dig en eller flere mentorer – personer, som er det sted i livet du gerne selv vil hen. Lad dig inspirere, men vær din egen sundhedsguru.

Green Goddess anbefaler

  • ingefaer Ingefær, stødt, økologisk 52.00 Kr.
    46.80Kr.Bliv goddess medlem
  • Sava Yoga Leggings_Beautiful Black_GG Sava Yoga Leggings, Beautiful Black 745.00 Kr.
    670.50Kr.Bliv goddess medlem
  • chiaprotein Rå chiaproteinpulver 35% - øko 129.00 Kr.
    116.10Kr.Bliv goddess medlem